Virksomheds/udviklingsplan
Vores virksomheds/udviklingsplan er en orientering om de pædagogiske målsætninger, der danner grundlaget for vores arbejde i ” Den Grønne Kastanje”.
Virksomheds/udviklingsplanen er gældende i en periode på 2 år, hvorefter den revurderes.
Virksomheds/udviklingsplanen indeholder en lang række praktiske oplysninger om dagens og årets gang i Den Grønne Kastanje, samt vores pædagogiske lære-og udviklingsplan.
Virksomheds/udviklingsplanen er udarbejdet i samarbejde mellem personale og forældrebestyrelse.
På nuværende tidspunkt( februar 2010) er vi i en situation hvor det er blevet besluttet at vores gamle bygninger skal rives ned , og vi får en ny institution i sammenhæng med at Københavns Universitet overtager grunden. I den mellemliggende periode vil vi blive genhuset på det gamle Kommunehospitals grund. Vi forventer nybyggeriet tager et par år.
I sammenhæng med den nye madordning, som betyder at der tilbydes mad til alle børn hver dag, har vi foreløbigt dispensation for mad til børnehavebørnene, mens vuggestuebørnene får mad hver dag tilberedt af vores egen køkkenmedarbejder.
Når vi kender det præcise byggeprojekt og tidsplan vil vi selvfølgelig orientere nærmere.
1. Velkommen i Den Grønne Kastanje
Når dit barn starter i Den Grønne Kastanje, vil det være en god ide at aftale med pædagogerne på stuen hvordan og hvornår barnet starter.
Start i vuggestuen:
Når dit barn starter i vuggestuen vil vi fortælle lidt om, hvem vi er, og hvad det vil sige at være i en vuggestue og du får mulighed for at fortælle om dit barns særlige behov og vaner, fx kost- og søvnvaner, sut, sovedyr, allergi, hvad dit barn kan lide at lege med, om der er noget musik, barnet specielt er glad for, om du evt. er alene med dit barn og andre relevante informationer.
Vi forventer at du minimum har en uge til at være med i vuggestuen. Vi anbefaler, at I ikke holder fridage den første tid, da det vil give brud i ’indkøringsperioden’. Til gengæld er det en god investering, hvis du har mulighed for at give dit barn nogle kortere dage den første måned.
Det er forskelligt, hvor lang tid det tager, inden et barn er blevet helt tryg ved os og sine nye omgivelser. Nogle falder hurtigt til og for andre tager det længere tid. Det er dog vores erfaring, at de fleste børn efter en tid falder ind i fællesskabet og de rammer, der er i vuggestuen.
De første dage i vuggestuen vil være kortere besøg. Tiden går med at udforske og opleve de nye legesager og barnets nye omgivelser. Efter nogle dage skal dit barn, i kortere tid, prøve at være alene med os. I sidste ende skal barnet sove her, så det har prøvet at være her en hel dag i vuggestuen, inden du evt. starter på dit arbejde.
Under hele forløbet aftaler vi nærmere dag for dag, hvad der fortløbende skal ske. Vi bestræber os især i starten på, at det er en bestemt person, der er tilknyttet jeres barn og jer. Der vil sideløbende være en anden medarbejder, der også lærer barnet godt at kende.
Start i børnehaven:
Giv dit barn en god start i børnehaven. Hvis det er muligt, så begynd med et par korte dage. Bliv lidt med barnet den første tid – og hent det tidligt. Vi synes, det er vigtigt, at barnet kommer hver dag de første uger, så barnet kan blive bekendt med de nye omgivelser og nye ansigter.
I lighed med vuggestuen anbefaler vi, at I ikke holder fridage den første tid, da det vil give brud i ’indkøringsperioden’.
Hvis dit barn er ked af det, når du skal sige farvel om morgenen, er det ikke altid nogen god ide at trække afleveringen ud. Tal med personalet i hvert enkelt tilfælde. Gå aldrig fra barnet uden at sige farvel – også selv om det begynder at græde. Barnet må hellere være ked af det et øjeblik, end at føle at du pludselig er forsvundet ud i den blå luft.
Vi er parate med trøst og vinken fra vinduet – husk at vinke igen.
Du er altid velkommen til at ringe senere og tale med en voksen fra stuen for at høre, hvordan dit barn har det.
Du er velkommen til at blive på stuen et stykke tid, når du afleverer eller henter dit barn.
2. Samarbejde
Vi lægger stor vægt på den daglige kontakt mellem os og dig. Hvis du har spørgsmål eller er usikre på noget, så kom til os. Har du brug for en længere snak uden børn, kan vi altid finde et tidspunkt.
Forældrene til de børn, der det efterfølgende år skal starte i skole, får i november måned tilbudt en samtale om skoleparathed.
Vi afholder et forældremøde om året. Det løber af stablen om efteråret, og vil dels være et fællesmøde hvor der skal vælges forældrebestyrelse og orienteres om hvad der sker i Den Grønne Kastanje overordnet set. Dels vil der være møde ude på de enkelte stuer, hvor der vil være mulighed for at drøfte den konkrete hverdag for dit barn og dagligdagen på stuen.
2.1 Forældrebestyrelsen
Forældrebestyrelsen spiller en aktiv rolle i Den Grønne Kastanjes hverdag.
Bestyrelsen består af 7 medlemmer:
5 forældrerepræsentanter og 2 personalerepræsentanter.
Leder og souschef samt suppleanter deltager uden stemmeret.
Bestyrelsens arbejde omfatter bl.a. :
· Principperne for institutionens virksomheds – og årsplan.
· Principperne for dele af budgettet.
· Indstillingsret ved ansættelse og afsked af personale.
· Praktisk deltagelse i institutionens arrangementer.
Der afholdes mindst 4 møder om året.
3. Den Grønne Kastanjes åbningstid
Vi har åbent fra kl.: 6.00 til kl.17.45 alle hverdage .I weekenden og på helligdage er åbningstiden fra kl. 6.30 til kl.. 17.00
Når du har behov for weekendpasning bedes du give besked senest tirsdag og huske at skrive dit barn på weekendsedlerne på opslagstavlen på kontoret.
Søskende- og børn med pasningsbehov i weekend og helligdage har fortrinsret til en plads hos os. For at få plads i weekender kræves der dokumentation fra forældrenes arbejdsgiver.
Har du brug for hel eller delvis friplads kan du få et skema hos os eller på pladsanvisningen.
4. Er der et tidspunkt, vi senest skal være i Den Grønne Kastanje?
Forældrebestyrelsen/ personalet opfordrer til, at du kommer med dit barn, inden aktiviteterne starter, så har du, som forælder, god tid til at sige farvel til dit barn, inden vi går i gang med dagens aktiviteter.
Grunden til denne opfordring er:
- Personalet har heller ikke tid til at sige ordentlig goddag og farvel til dig og dit barn, når der er aktiviteter i gang.
Aktiviteterne starter som regel kl. 9:30 i vuggestuen og kl.10 i børnehaven, men de kan godt starte på et andet tidspunkt, så husk derfor at følge med på vores opslagstavler, da vi starter / går præcis.
Hvis dit barn er syg eller holder en fridag, vil vi bede dig om at ringe besked.
5. Hvad skal mit barn have med?
Hjemmesko med navn.
Skiftetøj/ regntøj/ gummistøvler med navn, i det hele taget tøj der passer til vind og vejr, og som kan tåle at blive brugt på legepladsen.
6. Kan mit barn få morgenmad i Den Grønne Kastanje?
Vi spiser morgenmad mellem kl.7.00 – 8.00. Vi får havregrød, brød, ost og honning.
Vi spiser morgenmad på Loppestuen i. Kl. 8.00 deler vi os op i vuggetue og børnehavedelen.
7. Forplejning
Vi spiser vi frokost kl.10.45 – i børnehaven lidt senere, og eftermiddagsmad kl. 15.00
Maden vi serverer for børnene, er ca. 90 % økologisk, og den er meget varieret. Der serveres retter med kød, fisk eller rene vegetarretter. Vi minimerer børnenes sukkerindtag ved ikke at servere saft – kun til fester, og på havregrøden tilbyder vi æblemos eller ahornsirup, og vi serverer kun kager for børnene til fester.
Hvis dit barn har dokumenteret ægge- eller mælkeallergi, tilpasser vi maden efter det, det skal dog være dokumenteret af en børnelæge. Børn med andre allergier kan fritages for betaling på fødevaredelen.
Vi har valgt at have faste spisetidspunkter fordi:
- Frokosten og eftermiddagsmaden er de to tidspunkter på dagen hvor alle børn og voksne er samlede, og sidder stille og roligt omkring bordet.
- Vi vil gerne give børnene en god madkultur.
- Vi vil lære børnene at hjælpe hinanden med f.eks. at give hinanden mælken, mere mad osv.
- Vi kan snakke om sundt og usund mad.
- Måltiderne giver også mulighed for at snakke stille og roligt om hverdagen i børnehaven og derhjemme.
- Det styrker det sociale fællesskab.
8. Sundhed og Hygiejne
Vi mener det er en vigtig del af det daglige arbejde at sætte fokus på hygiejne og sundhed, og problematikken bliver løbende diskuteret i personale/ forældregruppen.
· Vi prøver så vidt muligt at bruge økologiske produkter.
· Begrænser brugen af slik og andre søde sager.
· Begrænser brugen af mælk, og tilbyder børnene vand i stedet.
· Vi børster ikke tænder med børnene da vi mener dette er en forældreopgave. Samtidigt er det uhygiejnisk med tandbørster stående fremme.
· Vi lærer børnene at vaske hænder før hvert måltid og efter toiletbesøg, og vi bruger kun engangshåndklæder.
· I vuggestuen går vi ikke ind med sko, når det regner og er vådt.
· Vi snakker med børnene om vigtigheden af ikke at sutte/ spise ting der ligger på legepladsen.
· Sikrer ordentlig hygiejne ved bleskift.
Som en del af det forebyggende arbejde har vi prioriteret at børnene er ude hver dag og at der bliver luftet ordentlig ud hver dag. I vuggestuen kan der være dage, hvor det er for koldt eller for regnfuldt, de dage bliver vi inde.
Institutionen er i perioder ramt af luseplage. Hvis ens barn har lus er det vigtigt at du kæmmer og efterser barnet samt den øvrige familie for lus. Dette skal gøres indtil der ikke er flere æg og levende lus.
Hvis vi opdager dit barn har lus, bliver der ringet efter dig, og barnet skal hentes, og en behandling skal påbegyndes. Vi har ikke ressourcer til at efterse, kæmme og behandle børnene.
Det er vigtigt at forbedre personalets vidensniveau om sundhed og hygiejne gennem litteratur og kurser samt løbende samarbejde med den sundhedsplejerske der er tilknyttet institutionen.
8.1 Sygefravær:
Ved at sætte fokus på hygiejne og sundhed mener vi at kunne begrænse personalets og børnenes sygefravær
9. Kan mit barn sove til middag?
Vi sover til middag mellem kl.12.00 og 14.00.
Børnene må meget gerne have sut, sovedyr, sutteklud o. lign. med.
I vuggestuen kan dit barn have behov for at sove på andre tidspunkter, dette respekterer vi.
10. Sommerferie
Vi har en forventning om, at alle børn holder ferie, når du har ferie. At gå i daginstitution kan sammenlignes med at gå på arbejde. Børnene skal være sociale, de skal udvikle sig og de skal projektere. Det er derfor vigtig, barnet, ligesom dig, får en pause, hvor kroppen og hjernen kan få lov til at stå på ”stand by”.
11. Pædagogisk lære- og udviklingsplan
11.1 At lege er at lære
Børns møde med verden bringer tusindvis af spørgsmål, oplevelser og udfordringer. At smage, lugte, se, mærke- og tale om det, der sker omkring og indeni - er næring til en bestandig udviklingsproces.
Børn lærer en masse gennem legen og kontakten med andre børn. Men det er de voksne, der har ansvaret for børnene - forældrene hjemme og personalet i dagtilbudet – der som guider kan tage barnet ved hånden i refleksionen og forsøget på at finde muligheder, veje og svar.
Loven om pædagogiske læreplaner har som sit fornemste formål at understøtte hele denne proces. Loven skal sikre og inspirere til, at der i dagtilbudet skabes rummelige læringsmiljøer, hvor der er lydhørhed overfor børns nysgerrighed.
Øget bevidsthed kan støtte barnets naturlige udvikling, og en skærpet indsats kan være med til at give de børn, der af en eller anden grund har ringere odds med sig, et styrket udgangspunkt for at klare sig godt i deres videre liv.
Loven er ikke en facitliste. Det er personalet i dagtilbuddet og forældrene, der i fællesskab bestemmer indholdet i den pædagogiske læreplan, og hvordan de seks temaer skal udfoldes.
Planerne skal tilpasses den enkelte daginstitution, og dens særlige forhold – antallet af børn, kulturel mangfoldighed, geografisk placering, fysiske rammer etc.
Det er op til den enkelte institution og forældrekreds at vurdere om de beskrevne mål er opfyldt. Lovens krav om årlige evalueringer er med til at sikre, at alle aspekter huskes i forhold til alle børn, og at tilbuddene ikke bliver statiske, men hele tiden udvikles svarende til børnenes behov.
De pædagogiske læreplaner skal ses som et praktisk redskab i det daglige arbejde med at udvikle pædagogikken. Planen skal bruges som led i den refleksion og de diskussioner, der hele tiden finder sted, hvor børn er.
Kilde: Ministeriet for familie og forbrugeranliggender.
11.2 Den Grønne Kastanjes pædagogiske lære- og udviklingsplan er udarbejdet på baggrund af:
- Lov om social service. § 8. a.
- Pædagogisk perspektivplan I – II.
- Institutionens tidligere virksomheds og årsplaner.
- Tidsskrifter, pjecer artikler og input fra diverse konferencer.
- ”Det pædagogiske arbejde i dagtilbud” Udarbejdet af BUF.
.
I lovteksten står der at følgende 6 temaer skal behandles i læreplanen.
- Barnets alsidige personlige udvikling.
- Sociale kompetencer
- Sprog.
- Krop og bevægelse.
- Naturen og naturfænomener.
- Kulturelle udtryksformer og værdier.
Ud over lovtekstens 6 temaer skal man være opmærksom på yderligere fokus på sprogstimulering og udsatte børn.
11.3 Målene i dagtilbuddet kan være:
11.3.1 Barnets alsidige personlige udvikling
- At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
- At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ.
- At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab.
11.3.2 Sociale kompetencer
- At sikre, at børnene anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de oplever at høre til.
- At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud uden drillerier, og hvor ingen holdes udenfor.
- At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser.
11.3.3 Sprog
- At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem daglige aktiviteter.
- At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler.
- At støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal.
11.3.4 Krop og bevægelse
- At børnene oplever glæde ved, accept og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse.
- At det i dagtilbudet er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse.
- At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden.
11.3.5 Natur og naturfænomener
- At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen.
- At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til rum for leg, oplevelser, udforskning og viden.
- At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø.
11.3.6 Kulturelle udtryksformer og værdier
- At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer.
- At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter.
- At børn får lejlighed til a deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud.
Kilde: Ministeriet for familie og forbruger anliggender.
12. Den Grønne Kastanjes pædagogiske lære- og udviklingsplan
I Den Grønne Kastanje arbejder vi med baggrund i vores menneskesyn, vores pædagogiske erfaringer og institutionens kultur og traditioner.
Desuden finder vi det meget vigtigt, hele tiden at holde os for øje, at vores arbejde forholder sig dynamisk i forhold til det omgivende samfunds udvikling.
Vores pædagogiske udgangspunkt er, at børnene er individuelle personligheder med forskellige temperamenter, styrker og svagheder.
Vores mål er:
- at børnene, mens de er i institutionen, får udviklet hele deres personlighed, så de alderssvarende er i stand til at honorere omverdenens mange forskellige krav.
- Sikre læringsrum for det enkelte barn og gruppen, i daglige pædagogiske arbejde, som er beskrevet i den pædagogiske lære-udviklingsplan.
Vi mener institutionen i dag, i højere grad end tidligere, er en opdragende faktor.
Det er derfor vigtigt at både børn og forældre ikke kun oplever institutionen som en forlængelse af hjemmet, men også som en udvidelse af hjemmet.
Vi arbejder på at afinstitutionalisere Den Grønne Kastanje bl.a. ved at have så få regler som muligt.
De regler, som findes, er udarbejdet med baggrund i vejledninger og cirkulærer fra stat og kommune og fagforening.
Den vigtigste er at der altid skal være forsvarligt opsyn med børnene, såvel indendørs som udendørs, da vi mener at børnenes sikkerhed og tryghed skal være i orden, før vi kan arbejde pædagogisk.
12.1 I Den Grønne Kastanje arbejder vi overordnet ud fra følgende:
- Omsorg for det enkelte barn
- Leg
- Planlagte aktiviteter
- Traditioner
- Børns venskaber
Det er vigtig for os som professionelle pædagoger løbende at konkretisere og dokumentere vort arbejde. Dette synliggør vi i børnehaven ved:
Ugeplaner som kort beskriver dagens aktiviteter.
Klubplaner der beskriver aktiviteterne i klubberne i børnehavedelen.
Daglig dialog med forældrene
Billeddokumentation
I vuggestuen gør vi det via:
Billeddokumentation
Daglig dialog med forældrene
Information på tavlerne ved stuerne
For os at se er det at arbejde med lære- og udviklingsplaner en naturlig og integreret del af det daglige pædagogiske arbejde, og det er en proces som er en løbende udvikling og som aldrig stopper.
De seks temaer kan vi internt bruge som en slags ”afkrydsningsliste” til sikring af, at de alle bliver behandlet i lære- og udviklingsplanen.
12.2 Omsorg for det enkelte barn
Tryghed og tillid til sig selv og omverdenen er afgørende vigtigt for barnet. Uden disse to ting kan barnet ikke udvikle sig tilfredsstillende.
- At sikre barnets fysiske velbefindende. ( Mad, drikke, tøj. Osv.)
- At respektere det enkelte barn og dets personlighed.
- At tage individuelle hensyn.
- At give barnet udfordringer og oplevelser som støtter og udvikler.
- At lære barnet at respektere og acceptere andres, såvel børns som voksnes, personlige grænser.
- At den voksne er til stede som den person, vedkommende er, og ikke kun som professionel.
12.3 Leg
I vuggestuen lærer børnene spiren til legen. Børnene fatter hurtigt interesse for de børn de omgiver dem, i løbet af deres vuggestueliv udvikler denne interesse sig. Børnene starter med at lege parallellege, som senere udvikler sig til rollelege. Disse kompetencer udvikles videre i børnehaven.
Når børnene kommer i børnehave er det en af institutionens vigtigste opgaver at give børnene gode muligheder for at lære at lege og efterfølgende udvikle legen.
Gennem legen lærer barnets sig selv og andre at kende på godt og ondt. Barnet udvikler gennem legen med andre børn sine sociale kompetencer, og bliver opmærksom på egne styrker og svagheder, og på sig selv som person.
Et barn, som har et godt kendskab til sig selv, styrke og svagheder, personlige grænser, hvad kan jeg lide og ikke lide, er også i besiddelse af et stærkt selvværd og en høj grad af selvtillid.
Børnene skal så vidt muligt frit kunne vælge, hvem de vil lege med, være sammen med, hvor og med hvad, de vil lege- og med så få afbrydelser som muligt.
Børn kommer uundgåeligt også i indbyrdes konflikter, og disse konflikter, er med til at udvikle det enkelte barn.
Hvis en konflikt udvikler sig i en uheldig retning, f.eks.går i hårdknude eller børnene bliver ubehagelige over for hinanden, griber vi naturligvis ind. Vi snakker med børnene om årsagen til konflikten og hjælper dem videre.
Vores iagttagelser af børnene i deres leg er et vigtigt pædagogisk værktøj, som vi i høj grad benytter os af i hverdagen.
Disse iagttagelser hjælper os til at få et mere nuanceret billede af det enkelte barn.
12.4 Dagligdagen i Den Grønne Kastanje
Ofte fremstår vores daglige pædagogiske arbejde som almindeligt, afslappet samvær børn og voksne imellem.
Egentlig voksenstyret og strukturerede aktiviteter forekommer naturligvis også, det være sig f.eks. samling af børnene til sang og lege, rytmikdag vuggestuen i vinterhalvåret og fællessang for hele huset fredag formiddag.
Selvom de fysiske rammer er små, har vi prøvet at udnytte dem så optimalt som muligt, og bruger hele huset som legerum.
I vinterhalvåret, hvor vi er knap så meget på legepladsen, samles vi i børnehaven ofte på stuerne og synger sammen, laver sanglege, stopdans o. lign.
Legetøjet ligger i børnehøjde og materialer som farver og papir ligger til fri afbenyttelse i børnehaven. I vuggestuen er legetøjet ligeledes i børnehøjde, dog tager vi farverne ned til børnene!
I det følgende vil vi prøve på at give nogle eks. på hvordan børnene bruger husene til leg:
I vuggestuen er det en meget populær leg, at lave mad, der bliver fabrikeret mange middagsretter og kager. Denne leg videreudvikles i børnehavens dukkekrog som er meget populær, den bruges til rollelege, far mor og børn, ridderslag osv., og prikken over i’et i en god leg er vand og cornflakes. Skulle uheldet være ude og der er vand over alt er der også råd for dette, en klud gør underværker.
I vuggestuen bliver madrasser, puder og bolde brugt til at boltre sig på, lege hoppe og kastelege. Denne leg udvikler sig i børnehave på madrassen giver også anledning til mange forskellige lege, rollelege, der bygges huler, der skal leges ”vildt” osv.
Garderoben i børnehaven bruges også som legerum/opholdsrum for børnene, udflugtsmål fra dukkekrogen, dans og sanglege, jorden er giftig, eller bare det at ” hænge ud”. Alt i alt må vi sige at alle 6 udviklingspinde bliver opfyldt i dette rum.
I perioder er der nogle børnehavebørn der har deres spilkonsol med
Børnene styrker deres venskaber, hygger sig og bruger deres intellekt mm. når de spiller.
Hvis vi synes at ”spilleriet” tager overhånd snakker vi med børnene og laver aftaler som f.eks. at de først spiller efter eftermiddagsmaden.
12.5 Legepladsen
Legepladsen er et af vores største pædagogiske aktiver, og et omdrejningspunkt i Den Grønne Kastanjes liv.
Vores legeplads giver børnene mulighed for at udfolde sig kropsligt, finde legekammerater på tværs af alder og køn, og finde rum hvor de ikke føler sig overvåget. Vi går ud hver dag, og om sommeren er vi stort set altid ude.
Om sommeren har vi, hvis vejret tillader det, vandbassiner på græsset i børnehaven. Vores egen soppesø/strand, hvor der både er et stille bassin og et pjaske bassin.
I vuggestuen har vi udendørs brusebad med vores havevander.
Vi har en masse grønne mælkekasser og tæpper som børnene bruger til at bygge med, alt fra flyvemaskiner over S-tog til slotte og borge.
Børnene finder mariehøns, regnorme, biller og andet småkravl som de plejer og passer.
Vi lærer børnene at naturen er levende og at vi skal passe på den, f.eks. må vi ikke brække grene og blade af træer og buske.
Børnene er velkomne til at medbringe deres egne cykler i børnehaven. Her får de en mulighed for at lære at cykle under trygge rammer.
12.6 Børns venskaber
I vuggestuen ser vi spiren til børns venskaber, når vi som pædagoger ser dem, støtter vi børn ene i at opbygge venskabet. Det gør vi ved at tage børnene på ture sammen, lade dem dække bord sammen og skabe rum for leg.
Det er en vigtig opgave, at vi i det daglige arbejde støtter børnene i at kunne etablere venskaber, hvilket er med til at udvikle sociale kompetencer.
Når vi som pædagoger ser et barn der ikke har nogle venner og som har det svært med, at etablere et venskab er det vores opgave at give barnet mulighed for, at blive en del af gruppen og finde en ven/venner.
Et eks. fra børnehaven kan bl.a. være, at vi sætter en aktivitet i gang, hvor vi spørger barnet: ”Skal vi spille et spil”?
Nogle af de andre børn bliver nysgerrige og spørger om de må være med.
Den voksne kan spørge de børn, som den voksne mener blive barnets ven/venner, om de vil være med, og med det samme er der etableret en gruppe, som så måske senere kan udvikle sig til et venskab.
Når spillet er færdigt kan vi spørge barnet og de andre børn, om de vil sidde ved siden af hinanden når de spiser, lege sammen på legepladsen osv.
Tit og ofte kan det være børnene selv, som spørger hinanden om de skal sidde sammen til frokost eller lege sammen på legepladsen.
Her kan vi som pædagoger være med til at støtte dem i at etablere et venskab.
Samtidig er det vigtigt at huske på at børnene er forskellige og det kræver forskellige løsninger.
Børns venskaber er også hele tiden i forandring, børnene udvikler sig og de vælger hele tiden til og fra.
Hvis børnenes kemi ikke passer sammen, skal vi respektere børnene og ikke presse dem til at lege sammen.
Det er vigtigt at vi støtter op om barnets bevidste valg af venskab.
Samtidig er vigtigt at vi er lydhøre overfor børnenes ideer og forslag til aktiviteter, og at vi implementerer dem i institutionens arbejde.
I det efterfølgende vil vi give eks. på hvordan vi i børnehaven sætter aktiviteter i gang som er med til at udvikle og styrke venskaber.
- Aktiviteter i de aldersopdelte klubber.
- Opfordrer forældrene til at børnene besøger hinanden privat.
- At børnene kommer på hjemmebesøg ved f.eks. fødselsdage, enten hus/klubvis, kun piger eller drenge fra de enkelte huse eller klubber. ( se afsnit om ture )
- Legepladsen.
- Videre føre børnehavens venskab, ved at starte på samme skole.
- Børnehaveklubben sidder og spiser i køkkenet.
12.7 Etablering af fælles historie
Når vi har valgt at tage etablering af fælles historie med som en del af børns venskaber, er det fordi vi har oplevet at fælles historie kan give venskab for resten af livet.
Fælles historie hænger meget sammen med at børnene har gået i vuggestue sammen, besøger hinanden privat og at de starter på samme skole.
Når fælles historie skal etableres er det også vigtigt at forældrene støtter op, er lydhøre for
at børnene skal besøge hinanden, får samme skolestart osv., men også at forældrene kommer til institutionens arrangementer, ser børnene lege sammen og får skabt forældrekontakter.
12.8 Arbejde på tværs af husene
Når vi arbejder på tværs af husene, kan børnene pleje deres venskaber, og udbygge relationer til de voksne i det andet hus. Børnene kommer derigennem til at opleve institutionen som en helhed.
De ældste vuggestuebørn kommer på besøg i børnehaven, hvor de så småt vænner sig til børnehavens børn og voksne.
Hver fredag forår, sommer og efterår mødes alle børn og voksne i Den Grønne Kastanje til fællessang. Et dejligt arrangement, som stuerne skiftes til at arrangere.
I det daglige kommer børnene nogle gange og spørger om de må kommer over at lege i det andet hus, eller spise frokost/eftermiddagsmad, sammen med deres venner.
12.9 Klubber:
Efterår og forår aldersopdeler vi børnene i børnehaveklubber.
De yngste (3-4 årige ) Bamseklub
De mellemste ( 4-5 årige ) Troldeklub.
De ældste ( 5-6 årige ) Børnehaveklub.
De overordnede pædagogiske mål med klubberne er:
- Viden
- Oplevelser.
- Færdigheder.
- Venskaber på tværs af husene.
I klubberne arbejder vi med forløb, projekter, temaer som er planlagt i forvejen, og som tager udgangspunkt i børnenes alder, udvikling og interesser. Børnene starter/skifter klub efter sommerferien.
At arbejde i klubberne kræver stor forberedelses tid, indsigt og viden om børnenes udvikling, og stort overblik til at kunne udvikle eller forandre et projekt som er i gang.
Det er også vigtigt at pædagogerne er engagerede og enige om emnet, for at give både sig selv og børnene en god oplevelse, og derved være med til at udvikle børnene.
12.9.1 Bamseklub:
Det er første gang de små nye skal være i en klub, de skal være sammen med de andre børn og voksne på tværs af husene.
De er lidt forvirrede over hvad der skal ske, og har ikke rigtig forstået hvad bamseklubben er. Der åbner sig en ny verden og det kan være utrygt.
Derfor skal de emner der lægges vægt på i bamseklubben, være små og nære ting, der gentages og som børnene nikker genkendende til.
De tager tøj på, synger (bamsesangen) leger sanglege, spiller teater ”de tre bukke bruse” har teaterture osv.
De øver sig i at gå korte ture.
Bamseklubben skal derfor være et sted for børnene hvor genkendelse, tryghed, og spirende venskaber er de vigtigste elementer.
12.9.2 Troldeklubben:
Troldeklubben er den klub hvor der kan være størst aldersspredning, derfor er det vigtigt at vi ser nøje på børnenes udvikling og hvad de kan magte.
Aktiviteterne skal tilrettelægges så børnenes forskelligheder tilgodeses, der skal være plads til både de meget fysisk udadrettede børn og de mere stille og forsigtige børn.
Troldeklubben har også deres slagsang ”Oppe i Norge”.
Vi begynder at træne dem i at færdes i trafikken, tager på teaterture, går på museer osv.
I troldeklubben begynder børnene at lave små projekter, de er ofte meget kreativ inspirerede.
Tit er der en rød tråd i projektet f.eks. vi besøger en dyrehandler, ser på fisk, farver, størrelser.osv. Efterfølgende laver børnene små akvarier med fisk i, vi klipper, klister og maler.
Vi læser historier, leger og synger sange om fisk.
12.9.3 Børnehaveklubben:
Børnehaveklubben er den klub som begynder først, fordi de efter sommerferien starter med at sidde og spise, uden voksne ved bordet ved siden af køkkenet.
- Dette giver børnene en følelse af at være store.
- Det styrker det enkeltes barn selvværd at kunne spise uden voksenovervågning.
- Børnene bliver mere selvhjulpne og det styrker venskaber.
Hvis vi oplever at børnene ikke magter at sidde uden voksne, snakker vi med dem om hvorfor, og i en periode vil der sidde en voksen og spise sammen med børnene for at støtte og hjælpe.
Børnehaveklubben laver mange udadrettede projekter, tager på ture, synger, får læst højt i en fortsat historie, går i teater, snakker og leger med tal og bogstaver osv.
Børnehaveklubben holder til i kælderen under vuggestuen, hvor vi har et rum med borde og stole til børnene, og en hylde til deres ting.
Hvert år når vi starter børnehaveklubben op får hver enkelt barn en mappe og et penalhus, og de lærer at skrive deres navn.
Børnehaveklubben er en forberedelse til skolen, børnene skal lære at sidde stille, lytte, og række en finger op når de vil sige noget. Børnene skal lære at de er en del af fællesskabet og kunne forstå en kollektiv besked.
Børnene laver deres egne regler for børnehaveklubben, og hvornår de skal holde frikvarter.
Børnene glæder sig til frikvarter, hvor de skal ud og have luft, råbe og skrige, slappe af og samle ny energi.
12.9.5 Rytmik i vuggestuen
I vinterhalvåret fra oktober til april er der rytmikdag en gang om ugen , hvor børnene bliver aldersopdelt. Vi laver forløb af 3-4 ugers varighed. Vi holder pause i december måned, da der skal holdes julekalender og andre festligheder.
Vores erfaring viser, at børnene bliver rigtig dygtige til at synge og danse, en ballast der er rigtig god at have med sig videre i livet.
13. Børnemiljø
Folketinget har vedtaget, at der på alle daginstitutioner i Danmark skal udarbejdes børnemiljøplaner. Dette arbejde går vi i gang med i foråret 2010. I 2010 udvikler og arbejder vi med børnemiljøet, således at der i 2011 vil ligge en børnemiljøplan for Den Grønne Kastanje.
14. Traditioner
Traditioner er med til at styrke de sociale kompetencer gennem det fællesskab som opstår når 74 børn har de samme referencerammer til traditioner.
Fællesnævner for alle vores traditioner er at give børnene sjove og lærerige oplevelser, hvor fantasien er i højsædet.
Samtidig har vi også mulighed for at iagttage børnene i deres alsidige personlige udvikling, når de bl.a. klipper, klister synger, osv.
14.1 Fødselsdag
Når et barn har fødselsdag i vuggestuen, fejrer vi dagen om eftermiddagen. Personalet har sørget for at stuen er pyntet op med flag og anden pynt. Forældrene har sørget for lidt godt til børnene, frugt boller eller en kage. Vi synger fødselsdagssang for barnet, og far og mor må gerne deltage.
Når et barn har fødselsdag i børnehaven, er det en god ide at aftale med barnet og huset hvordan dagen skal fejres, og hvad barnet kunne tænke sig at dele ud til de andre børn.
Fødselsdage i børnehaven fejres altid om formiddagen, hvor barnet er med til at bestemme hvad der skal foregå. Vi pynter op med flag og balloner, dækker fødselsdagsbord med dug og lys, vi synger fødselsdagssang. Far og mor er velkomne til at deltage.
Vi tager gerne på besøg til fødselsdage, her bestemmer familien selv om det er hele huset, den enkelte klub, kun pigerne eller kun drengene som skal inviteres med.
At tage på hjemmebesøg har stor betydning for barnets personlige udvikling, fordi barnet får lov til at vise sit hjem, værelse og legeting frem, for sine kammerater.
Vi tager ikke på hjemmebesøg når der er klubber eller når der starter nye børn i børnehaven den dag hvor barnet har fødselsdag, men vi aftaler en anden dag.
14.2 Fastelavn
I vuggestuen møder de børn der har lyst til op udklædt. Børnene bliver aldersopdelt.De mindste børn slår katten af posen, og de største slår katten af paptønden.
I børnehaven begynder vi op til fastelavn at snakke med børnene om hvad vi skal klædes ud som.
Vi hænger fastelavnsris op og klipper katte, masker osv. til at pynte fastelavnsrisene og stuerne, og vi synger fastelavnssange.
Vi har tradition for at alle i børnehaven er klædt ud, når vi fastelavnsmandag ”bider til bolle”, synger og slår ”katten af tønden”.
Da dette foregår indendørs, kan forældrene ikke deltage på grund af pladsmangel.
14.3 Halloween
Det er efterår mørkt og rusk, bladene falder og uhyggen breder sig, derfor udhuler vi græskar og sætter dem rundt omkring på legepladsen med lys i, og spøgelserne svæver under halvtaget
Vi pynter op med spindelvæv, edderkopper, flagermus, dødningehoveder og spiser græskartærte eller hjemmelavet ”ormekage”.
14.4 Påske
Til påske pynter vi op med påskeharer, påskeæg og kyllinger, synger påskesange, og sår karse til vores påskefrokost.
14.5 December måned i Den Grønne Kastanje .
Aftenen før 1.december mødes personalet og pynter op med nisser og gran.
I hele december holder alle stuerne julekalender hver formiddag.
14.5.1 Julefrokost:
Johan sørger for julefrokost i løbet af december måned, det skal være julefrokost ligesom ”mormor” laver den. Flæskesteg, frikadeller, surt og sødt, lun leverpostej, samt en masse grønt. Vi drikker ”Snaps” i små bægre og skåler god jul.
Mange af børnene kommer også i deres stiveste puds den dag for at gøre den så festlig som mulig.
14.5.2 Juleteatertur:
Det er blevet en tradition at tage på juleteatertur, hvor hele børnehaven og de største vuggestuebørn tager af sted.
Vi tager til Ishøj teater, hvor vi bliver hentet af en bus som kører os til teateret.
Alle børn får en bog, og vi får en cd med indspilning, tekst og illustrationer af hele forestillingen så børnene efterfølgende kan genopleve teaterstykket.
.
14.7 Ture:
Det er sjovt og spændende at komme på tur indimellem.
Mange af turene foregår i klubberne. Her har vi mulighed for at komme på ture i mindre grupper, og tilrettelægge turene efter børnenes alder og behov.
I vuggestuen tager vi ikke så meget på ture, når vi tager af sted er det på mindre ture i nærmiljøet, hvor vi besøger Østre Anlæg, Botanisk Have, eller går ned til søerne for at kigge på ænder. Det kan også være, at pædagogen på vej til arbejde har set en gravko, det kan være et udflugtsmål i sig selv.
I september tager vi på bondegårdstur, det er en tur for de største vuggestuebørn og børnene i bamseklubben i børnehaven.
I december måned er det en fast tradition at vi tager til juleforestilling på Ishøj Teater (se afsnit om juleteatertur)
17. Regler
I Den Grønne Kastanje prøver vi at arbejde med så få regler som muligt.
De regler, som findes, er udarbejdet med baggrund i vejledninger og cirkulærer fra stat, kommune og fagforening.
18. Personalepolitik
18.1 Opmærksomhedspunkt:
I de senere år har en del af debatten om det pædagogiske arbejde handlet om pædofili. Det har både Københavns Kommune og institutionen draget nogle konsekvenser af.
Der bliver indhentet straffe og børneattester på nyansatte. Her i institutionen er vi meget opmærksomme på problemet, og debatterer løbende problematikken på personale og forældremøder.
18.2 Kurser / udvikling:
Vi mener, det er vigtigt at fremstå som professionelle og kompetente pædagoger, som løbende udvikler sig.
Dette gør vi bl.a. ved at:
- Deltage i kurser, konferencer og temadage som vi finder relevante.
- Følge med i og diskutere den pædagogiske debat i fagblade, aviser mm.
- Indkøbe faglitteratur.
18.3 Arbejdsmiljø:
Vi arbejder hele tiden bevidst med det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, da vi opfatter det som en af hjørnestenene i vores daglige arbejde.
Der er valgt både tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, som deltager i møder og kurser for at få yderligere viden om:
- Regler, cirkulærer og lovmæssige bestemmelser.
- Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
Sikkerhed-og tillidsrepræsentant og den daglige ledelse arbejder tæt sammen om at udvikle og løbende ajourføre:
· APV. Arbejdspladsvurdering.
· Evakueringsplan.
· Brandbekæmpelse.
· Førstehjælpskurser.
· Krise og omsorgsplan.
18.4 Ryge/alkoholpolitik og sygefravær:
Med udgangspunkt i Københavns Kommunes retningslinjer for ryge/ alkoholpolitik samt retningslinjer for nedbringelse af sygefraværet har vi i ” Den Grønne Kastanje ” besluttet os for følgende politik:
18.4.1 Rygepolitik:
1.januar 2007 blev der indført ny rygepolitik i Københavns Kommune.
- Personalet ryger uden for institutionens matrikel.
- Personalet kan, hvis de skulle være interesserede, tilbydes et af kommunens rygeafvænningskurser.
18.4.2 Alkoholpolitik:
· Der drikkes som princip ikke alkohol i arbejdstiden.
· Hvis der skulle opstå problemer med alkoholmisbrug i institutionen, vil der blive grebet ind.
18.4.3 Sygefravær:
- Vi vil arbejde for at skabe åbenhed om sygefravær.
- Vi vil diskutere sammenhænge mellem fysisk/ psykisk arbejdsmiljø og sygefravær.
- Vi vil bruge Børne- og Ungeforvaltningens retningslinjer om sygefravær i det daglige arbejde. Alle medarbejdere bliver indkaldt til en omsorgssamtale, hvis de er fraværende mere end 15 dage eller 5 perioder indenfor et år.
