Den Grønne Kastanje
Opslagstavle
Vælg:
8. marts 2011
Alle
Skrevet af Mette Bøgevig
Der er billeder fra fastelavn i vores fotoalbum.

Mange hilsner
Mette
25. februar 2011
Alle
Skrevet af Mette Bøgevig
Der er nye billeder fra Bamseklubben på tur til Botanisk Have.
12. januar 2011
Alle
Skrevet af Mette Bøgevig

Lukkedage i 2011
18. - 20. april de tre dage før påske.
3. juni dagen efter Kr. Himmelfart
27.-30. december dagene mellem jul og nytår

21. september 2010
Alle
Skrevet af Mette Bøgevig
 

Velkommen til Den Grønne Kastanje

                     

Kære forældre.

Velkommen til vuggestuen Den Grønne Kastanje og tillykke med pladsen. Dette forældrehæfte er fortrinsvis til vuggestuebørn, da størstedelen af vores nye børn starter i vuggestuen.

 

Institutionen ligger i hjertet af København. Vi har plads til 32 børn i alderen ca. ½-3 år, som er fordelt på 3 stuer og 42 børn i alderen 3-6 år fordelt på 2 stuer. Vi ser først og fremmest os selv som værende et pædagogisk tilbud med børnene i centrum frem for udelukkende at være et pasningstilbud.

 

I dette hæfte kan du læse lidt om, hvem vi er og hvad Den Grønne Kastanje står for – der er mange praktiske informationer, beskrivelse af ’at være ny i vuggestuen’, dagligdagen i store træk, forældresamarbejde og meget mere.

 

Hæftet er ment som et supplement til vores daglige kommunikation. Derudover er det vigtigt for os, at du spørger om alt det, du kommer i tanke om - og gerne flere gange. Det kan være ting du undrer dig over, ting du ikke kan huske, noget du vil vide mere om eller fordi du blot er nysgerrig.

Vi går i denne børneverden hver dag og kan derfor komme til at sige eller gøre ting, der er indforstået - så hvis vi ikke har formået at gøre os tydelige, må du endelig spørge os igen. På den måde kan vi undgå misforståelser.

 

Du kan læse mere om os i vores årsplan på www.kastanjen.ungerneonline.dk

 

 

Åbningstider – weekendordning – priser

 

Den Grønne Kastanje er en institution med udvidet åbningstid. Vi har åbent fra kl. 06.00 - 17.45 .

På opslagstavlen på kontoret hænger der en seddel, hvor du skriver, hvilken tid dit barn kommer og går i den kommende weekend. Du skal have skrevet jer på til den kommende weekend senest tirsdag kl.17.30.

Er det højtid spørger vi gerne noget tid før. Ved første gang, aftal nærmere med Mette (leder). For at benytte dette tilbud, opkræves der et beløb på 1/22  af institutionstaksten pr. dag, du bruger ud over det normale.

Hvis ikke andet er aftalt med personalet, skal I have madpakker med i weekenden.

 

 

Sådan ser dagen i store træk ud

 

06.00              Åbner en medarbejder vuggestuen sammen med en kollega fra børnehaven

06.00-08.30          Dagen med børnene begynder på fællesarealerne og på Loppestuen. Morgenstunden er til hygge

og leg, og til at blive taget godt imod af de voksne....en blød start på dagen.

Morgenmad kan spises ml. kl. 07.00 – 08.00. Der er tilbud om morgenmad hver dag hele ugen.

 

 

08.30-11.00     Er vi mødt så mange voksne, at vi kan åbne alle stuerne.

Omkring kl. 08.30 drikker vi en tår vand og spiser en bid af Johans hjemmebagte brød.

Dagens leg og gøremål fortsætter vi med, alt efter vores evt. planlægning, hvad børnene har lyst til, om det er sommer eller vinter og hvilke muligheder vi har.

Der er stor forskel om der er sommer eller vinter i Den Grønne Kastanje. Om sommeren bor vi mere eller mindre ude i vores have, der byder på masser af udfoldelsesmuligheder for børnene.

Vi graver efter regnorme, vander blomster, gynger, kører motorcykler, leger i sandkasse, ruller eller kører på slæde ned af bakken, leger i regnen - alt efter årstiden o.m.a.. Indimellem tager vi på ture i nærmiljøet.

                      Om vinteren er vi mindre ude og max. en gang dagligt. Dette pga. temperatuen og alt det tøj

                      der skal af og på. Det kan være at halvdelen af børnene kommer ud, mens de andre hygger

                      inde. Når vi er inde tegner, maler, danser vi, hører musik, kører med biler, putter

                      dukker og bamser, tumler, klæder os ud med f.eks. tørklæder o.m.a..

                                            I vinterhalvåret har vi rytmik hver torsdag formiddag i vores klubber ælling-,

                                            kylling- og bamse-klub.  Dette foregår på tværs af stuerne og er noget både børn og voksne

går op i med liv og sjæl.

Hver fredag kl.10.00 har vi samling med alle børn og voksne i Den Grønne Kastanje, hvor vi synger og leger, så længe vi har lyst.

                      Kommer I senere end kl. 9.30 vil vi gerne vide besked.

10.45-12.00     Spiser vi frokost.  Børnene pusles og puttes. På badeværelset øver børnene sig i at tage tøj

og ble af, alt efter alder og lyst. Børnene er vilde med at lege med vand  - alt imens de får luft til

numsen.

12.00-14.00     Sovetid! Børnene sover enten ude eller inde, alt efter behov og størrelse.

Sovetid er individuelt efter barnets behov.

14.00-15.00     Står børnene op og får eftermiddagsmad.  Hvis du kommer for at hente dit barn på 

dette tidspunkt, må du meget gerne sætte dig ned ved bordet og hygge med os.

15.00-16.30     Leger børnene inde eller ude - årstidsbestemt. Sidst på eftermiddagen samles

vi, da de fleste medarbejdere har sagt farvel for denne dag og vi begynder oprydningen i

huset.

16.30-17.45     Fortsætter leg, hygge og oprydningen, og vi går over i børnehaven, hvor vi lukker.      

17.45              Drejes nøglen om for endnu en dag i “ Den Grønne Kastanje “.

 

 

At være ny i vuggestuen

 

Det er en stor forandring at skulle starte i vuggestue. Det kan være svært for både dig og dit barn. Skiftet fra en forholdsvis stille hverdag derhjemme, til det mere turbulente vuggestueliv er spændende, men kan også virke voldsomt. Der er masser af nye indtryk (mange børn og voksne, legetøj, dagsrytmen og de fysiske rammer) at forholde sig til. Det er derfor vigtigt, at vi i fællesskab bestræber os på, at dit barn får en så tryg start på vuggestuelivet som muligt.

 

Inden dit barn starter i vuggestuen, aftaler vi en dag, hvor du kan komme og tale med personalet på stuen. Vi vil fortælle lidt om, hvem vi er, og hvad det vil sige at være i en vuggestue, og du får mulighed for at fortælle om dit barns særlige behov og vaner, fx kost- og søvnvaner, sut, sovedyr, allergi, hvad dit barn kan lide at lege med, om der er noget musik, barnet specielt er glad for og andre relevante informationer.

 

Når dit barn starter i vuggestuen, forventer vi, at du minimum har en uge til at være med i vuggestuen. Vi anbefaler, at I ikke holder fridage den første tid, da det vil give brud i  ’indkøringsperioden’. Til gengæld er det en god investering, hvis du har mulighed for at give dit barn nogle kortere dage den første måned.

Det er forskelligt, hvor lang tid det tager, inden et barn er blevet helt tryg ved os og sine nye omgivelser. Nogle falder hurtigt til og for andre tager det længere tid. Det er vores erfaring, at de fleste børn efter en tid falder ind i fællesskabet og de rammer, der er i vuggestuen.

Har du planlagt ferie kort tid efter dit barn er startet i vuggestuen, må du nok påregne ekstra tid til at være her med dit barn, når I er tilbage igen.

 

De første dage i vuggestuen vil være kortere besøg. Tiden går med at udforske og opleve de nye legesager og barnets nye omgivelser. Efter nogle dage skal dit barn, i kortere tid, prøve at være alene med os. I sidste ende skal barnet sove her, så det har prøvet at være her en hel dag i vuggestuen, inden du starter på dit arbejde.

Under hele forløbet aftaler vi nærmere dag for dag, hvad der fortløbende skal ske. Vi bestræber os især i starten på, at det er en bestemt person, der er tilknyttet jeres barn og jer. Der vil sideløbende være en anden voksen, der også lærer barnet godt at kende. 

 

Vær’ opmærksom på, at dit barn kan reagere – nu eller senere – på at være startet i vuggestue. Reaktionerne kan være forskellige – fx kan barnet sove dårligt, blive meget opmærksom på døre, græder når barnet skal afleveres og hentes m.m. det er en helt naturlig reaktion. Der er perioder, hvor barnet elsker at være i vuggestuen og perioder, hvor det vil være svært, derfor du kan altid få en snak med os på stuen, hvis du føler behov for det.

 

Er du utryg eller i tvivl om, hvordan dit barn har det, mens du ikke er her, er du velkommen til at ringe og høre, hvordan det går. Hellere ringe en ekstra gang end gå at være nervøs/utryg.

Er dit barn meget ulykkelig og utrøstelig, vil vi selvfølgelig ringe efter dig.

 

På et tidspunkt kommer der selvfølgelig nye børn og forældre der ligesom dig og dit barn skal have en god start i vuggestuen. Vi er nødt til at give den nye familie den samme nødvendige opmærksomhed, som da I startede. Dette betyder selvfølgelig også, at der ’går lidt tid fra jer’ – men vi har bestemt ikke glemt dig!

Så derfor – spørg os og gå til os.

 

 

Aflevering & afhentning

 

Har du ikke afleveret dit barn inden kl. 9.30, skal vi vide besked om evt. fridag eller senere mødetid. Det betyder meget for husets daglige planlægning, bl.a. i forhold til vikar, børnenes leg, køkkenet, osv..

 

Vores erfaring er, at en rolig aflevering har afsmittende effekt på resten af dagen – derfor anbefaler vi, at man har god tid til aflevere sit barn om morgenen. Det giver også dig mulighed for at fortælle os, hvis dit barn har sovet dårligt, mor eller far er ude at rejse eller at der er noget andet forandret derhjemme, som kan påvirke dit barn. 

 

Vi ved godt, at det til tider kan være svært at aflevere sit barn

Når du har valgt, at det er nu, du skal afsted, er det altid vigtigt at sige det til personalet, så vi kan være med til at vinke farvel, når du går – hvis det er nødvendigt. Du må aldrig gå fra dit barn uden at sige farvel til det. Vis dit barn, at det er sjovt og rigtigt, at det skal blive i vuggestuen og at du skal afsted. Det smitter af, hvis mor eller far vakler. Hvis afskeden en dag trækker meget ud (og er svær) kan du opleve, at vi beder dig om at sige farvel – det er tit værre at trække afskeden ud. Men husk - du altid er velkommen til at ringe til os for at høre, hvordan det gik efterfølgende.

 

Når du henter dit barn, er du velkommen til at blive og lege. Det kan være, at dit barn har noget at vise eller fortælle dig. Til tider kan du dog opleve, at der er kaotisk på stuen eller i haven. Børnene kan være kede af det, de er højrøstede og/eller at personalet har meget travlt. I sådanne situationer kan vi også bede jer om at sige farvel til os – dette for at skabe mere ro.

Hvis du henter dit barn, når det er tid til middagsluren for de øvrige børn, siger vi hurtigt ’farvel og tak for i dag’.

Hvis du henter dit barn, mens vi spiser eftermiddagsfrugt, er du velkommen til at sætte dig ved bordet og hygge dig sammen med os – hvis I skal gå med det samme, siger vi også her hurtigt ’farvel og tak for i dag’.

Når du er her, er det dig, der har ansvaret for dit barn. Husk at sige farvel til personalet, når I går.

 

 

 

At se netop jeres barn og - at se barnet som del af en gruppe

 

Vi bestræber os på at se hvert enkelt barn med hver sit særkende og ser forskellighed som en force. For os er det vigtigt, at barnet bevarer sig selv, som det er. Det være sig det stille barn såvel, som det meget aktive barn. Det vigtige er, at vi i fællesskab hjælper dit barn med at få det bedste ud af sit potentiale. Det stille barn skal måske lære at sige fra eller at blive mere modig – men på en rolig måde. Det meget aktive barn skal måske hjælpes til at koncentrere sig og have mere ro og overblik i sin leg.

 

Samtidig med, at vi vil styrke dit barns særkende, skal dit barn også indgå i en gruppe med mange andre børn og voksne. For et lille barn kan det være svært ved at acceptere, at det ikke altid lige kan få den motorcykel, som det gerne vil have, fordi der er et andet barn, der bruger den. Nogle gange må barnet vente på at få sit ønske opfyldt, som fx hvis ens ynglings voksen er optaget. Andre gange leger det lige så godt med et andet barn og bliver hele tiden afbrudt af en anden, der gerne vil være med. Alt dette kan være frustrerende og barnet kan blive ked af det og / eller vred.

For at kunne fungere socialt i en gruppe, må vi støtte barnet i at få ord på sine følelser. Følelser som vi voksne må respektere. Samtidig taler vi med barnet om, at det fx må vente, til det bliver barnets tur, at sige nej i stedet for at slå eller at acceptere et nej fra kammeraterne ect..

De sociale spilleregler er nødvendige for, at alle kan få en god dag i vuggestuen. Samtidig tilegner barnet sig nogle sociale færdigheder, der er nødvendige, for at kunne begå sig i samspillet med andre mennesker i vores samfund.

 

 

Forældresamarbejde

 

I forældresamarbejdet skaber forældre og det pædagogiske personale i fællesskab grobund for barnets udvikling og trivsel.

Vi bygger vores forældresamarbejde op omkring tillid. For os er det vigtigt, at både personale og forældre føler sig trygge ved hinanden, og at begge parter er åbne og ærlige. På den måde opnår vi gensidig respekt dig og medarbejdere imellem.

Et godt forældresamarbejde er for os at skabe forståelse for hinandens hverdag. Via kontakten til dig får institutionen indblik i, hvordan dit barn trives derhjemme og du får et indblik i, hvordan dit barn trives i institutionen. Dermed får du også en forståelse for, hvorfor vi i Den Grønne Kastanje gør, som vi gør i hverdagen. På den måde kan vi undgå vi en del misforståelser.

For at kunne tage udgangspunkt i dit barn, må vi have en god dialog med dig, da det er dig, der kender barnet bedst. Vi har selvfølgelig en faglig viden samt et medansvar for jeres barns trivsel.

Skulle der være noget du undrer dig over, er du altid velkommen til at henvende dig til personalet på stuen. Oplever du, at du ikke kommer frem til en forståelse, kan du altid henvende dig på kontoret hos Kim og Mette.

 

Forældrekontakt

I vuggestuen lægger vi stor vægt på den daglige kontakt til dig. Vi ser det som et stort ansvar at videregive hverdagens små historier. Dette gør vi, da vi mener, det giver tryghed for dig at følge med i de små detaljer i dit barns hverdag. Samtidig skaber vi også respekt omkring barnet, når vi hjælper det med at få nogle af oplevelserne fra dagligdagen med hjem.

I hverdagen har vi ofte ikke tid til en længere samtale, når du afleverer og henter dit barn. Her er det bedre at aftale en tid, hvor vi i fred og ro kan snakke om dit barns udvikling, trivsel og samspil med sine legekammerater.

 

Forældresamtaler / møder

Udover ovenstående består vores forældresamarbejde af:

 - En afsluttende samtale inden jeres barn starter i børnehave

 - Forældremøder (ca. 2 gange årligt) og bestyrelsesmøder.

Den Grønne Kastanje afholder to forældremøder om året. Der er tradition for, at der en gang årligt kommer en foredragsholder. I forældrebestyrelsen finder vi i fællesskab ud af, hvilket emne der er aktuel lige nu og hvilken foredragsholder, der kunne være spændende at få ud.

Det andet forældremøde er en blanding af, hvad der er sket i vuggestuen siden sidst og hvad der skal ske i den nærmeste tid, bestyrelsen er på valg og en snak på stuen om dagligdagen i Den Grønne Kastanje.

 

Vores forventninger til dig som forældre

 

Komme og gå tider:

På stuen hænger der en tavle, hvor du skal skrive, hvornår dit barn bliver hentet og af hvem. Vi udleverer ikke dit barn til personer, vi ikke ved, de skal hentes af. Heller ikke mormor som vi har set mange gange. Er du i tvivl om hvilket tidspunkt, du henter på, må du hellere skrive et lidt senere tidspunkt end det, du regner med.

Det er vigtigt, at du bruger denne tavle hver dag, da vi planlægger eftermiddagen efter den. Desuden er børn ofte meget interesseret i, hvem de bliver hentet af. Selvfølgelig kan du blive forsinket, men så ring til os. 

Da vi om sommeren er rigtig meget ude, hænger der en tavle ude på dit barns stuedør til haven, hvor du kan skrive tid og person på.

 

Deadlines:

Du vil løbende opleve, at der op til helligdage hænger et skema eller vi udleverer en seddel, hvor du skal svare, om dit barn kommer i helligdagene eller ej. Hvis dit barn kommer, skal du skrive i hvilket tidsrum, det drejer sig om.

Der vil på disse skemaer være en deadline for, hvornår du senest skal have krydset dit barn af. Når denne deadline er overskredet, er der lukket for tilmelding. Du har selv ansvar for, at få dit barn skrevet på i tide.

Når vi nærmer os sommeren, vil du også blive spurgt om, hvornår du holder sommerferie med dit barn. Vi vil bede dig om også at overholde deadlinen herfor.

Når vi beder dig udfylde disse skemaer og sedler og overholde deadlines, er det fordi, det dels har stor betydning for vores brug af vikarressourcer, dels skal vi i personalegruppen vide, om vi skal på arbejde på diverse helligdage. Brug af for mange vikartimer et sted, betyder færre vikartimer et andet sted.

 

Tøj, sko og sutter i vuggestuen:

Garderoben

·         Regntøj, gummistøvler og hjemmesko skal være i dit barns garderobe hver dag. Også selvom det ikke ser ud til ikke at blive regnvejr. Dels kan regnvejret alligevel komme og dels er græsset oftest vådt af morgenduggen.

·         Om vinteren skal der være flyverdragt eller todelt overtøj, sweater, støvler, hue, halstørklæde og vanter med kort snor eller elastik, der er syet fast i ærmet eller vanteholder i garderoben. Snor eller elastik må ikke gå hele vejen fra ærme til ærme.

·         Om sommeren skal dit barn have let tøj på og en hat eller kasket, der beskytter issen, ørerne og nakken.

·         Det er en god ide at have en mulepose eller anden form for stofpose til at have sit barns ejendele i.

·         I garderoben har vi en ”glemmekasse”, hvor vi ligger alt det tøj og andre private genstande, vi ikke kan genkende og heller ikke har navn i. ”Glemmekassen” bliver tømt den sidste weekend i hver måned. Det der ikke er taget bliver smidt ud.

 

Badeværelset

På badeværelset har dit barn sit eget skab, hvor der skal ligge mindst et sæt skiftetøj:

·         Et sæt undertøj, bluse, bukser, strømpebukser og strømper. Det er vigtigt, at dit barns tøj er rummeligt, så det frit kan bevæge sig.

·         Tag sutter med, som kan ligge i vuggestuen. Vi koger sutter hver dag.

·         Desuden hører sutteklude, bamser, en bog eller lign. med til vuggestuens hverdag. Det kan være ting, som er med til at skabe tryghed for dit barn. Husk at mærke det med navn.      

·         Husk tøj i skabet til det lunefulde danske vejr.

·         Nattøj.

                                                           

Hjemmesko:

Da der er fodkoldt i vuggestuen – også om sommeren - skal dit barn have hjemmesko med hver dag.

 

Navn i alt:

Navn i alt tøj, sko, sutter, legetøj og diverse løsdele. Det gør det lettere for os og vores vikarer at holde styr på 32 børns ejendele og det er nemmere at finde frem til, hvor tingene hører hjemme. Vi vil hellere bruge tiden på at være sammen med jeres barn.

 

Solcreme i forår- og sommerperioden

Vi forventer, at du har smurt dit barn ind i solcreme med høj solfaktor hjemmefra. Har du glemt det, har vi solcreme, du kan låne.

Om eftermiddagen giver vi børnene solcreme på igen.

 

Stamkort:

Når dit barn starter i vuggestuen, vil du få udleveret et stamkort, som skal udfyldes og afleveres i vuggestuen igen. Dette kort er vigtigt for os, hvis vi evt. skal på skadestuen med jeres barn. Det er altid vigtigt, at alle punkter på kortet er up-to-date. Sørg altid for at give besked, hvis der er forhold, der har ændret sig. Dette gælder både vacciner, tlf.nr. til både hjem og arbejde, ændring ved forældremyndighedsindehaver etc.

Stamkortet og andre personlige oplysninger behandler vi fortroligt.

Vi udleverer ikke tlf.nr. på hverken jer eller personalet uden tilladelse.

 

 

Regler i Den Grønne Kastanje

 

Hvornår har du ansvaret for jeres barn i institutionen:

Når du opholder dig i institutionen med dit barn, er det dig der har ansvaret for barnet. Både til hverdag og til fest.

 

Snore i tøj:

Snore i tøjet er af sikkerhedsmæssige grunde forbudt i daginstitutionen. Har dit barn alligevel snore i tøjet, bliver de klippet af eller fjernet på anden måde.

 

Skofri vuggestue:

Da vi er en vuggestue, foregår megen leg og samvær på gulvet. Derfor har vi besluttet at vuggestuen er skofri-zone, når vejret er vådt og sjappet. Dette giver en bedre indendørs hygiejne i vuggestuen og mindsker sygdom hos børnene.

 

Fest og fødselsdage:

Vi kan godt lide at holde fest i Den Grønne Kastanje. Det gælder også, når dit barn har fødselsdag eller vi skal holde afskedsfest. Når dagen kommer, pynter vi stuen op og taler om, hvorfor vi holder fest. Det plejer at være rigtigt hyggeligt, selvom det kan være svært at være dagens midtpunkt.

Vi ser selvfølgelig gerne, at du er med, hvis du kan. Når vi holder fest, synger vi sange, hygger og du har lidt lækkert spiseligt med til stuen, f.eks. boller, frugt, kage eller is. Personalet har sammen med bestyrelsen besluttet, at ved alle fester i Den Grønne Kastanje gælder det, at vi ikke serverer slik i vuggestuedelen.

Festen holder vi enten omkring kl. 10 eller efter de har sovet ca. kl. 14.30. Aftal nærmere med personalet på stuen.

 

Privat legetøj:

Vi kan ikke påtage os ansvaret for privat legetøj. Men en for tiden meget populær ting er selvfølgelig velkommen. Husk at mærke med navn.

 

 

Vores holdning til traditioner.

Traditioner / ritualer:

Vi holder meget af traditioner i Den Grønne Kastanje.

Traditioner, som fastelavn, påske, jul, bondegårdsture, teaterbesøg, fødselsdags- og afskedsfest etc., mener vi, er traditioner, der er vigtige at give børnene med. Børnene får en fornemmelse af årets gang og en oplevelse af vores fælles kulturarv.

Dagen op til en særlig dag, snakker vi om, hvad der skal forgå og forventningens glæde stiger.

Det er vores erfaring med vuggestuebørn, at det er i det nære, børnene får de store oplevelser. Det kan være det at hænge flag og serpentiner op til fødselsdag, springe rundt i de nedfaldne blade ude i skoven eller det at skulle have en madpakke med hjemmefra.

Ritualer og genkendelighed er noget vuggestuebarnet har behov for. Det giver tryghed for børnene – de ved hvad de kan forvente og de får lov til at øve og nyde nogle færdigheder. Det kan bl.a. være at gå ud på badeværelset og smide sin hagesmæk i vasketøjskurven, at lege med vand, når man skifter til nattøj eller det at læse en bog, inden vi skal sove.

 

 

 

Ferie og fridage:

Når dit barn går i vuggestue, er det det samme, som at gå på arbejdede. Der er mange mennesker og indtryk, dit barn dagligt skal forholde sig til og samtidig kan det være nogle lange dage. Derfor har dit barn også brug for at holde en længere sammenhængende ferie og have nogle fridage, hvor I kan slappe af og nyde at være sammen.

Når du benytter dig af weekenden, forventes det at dit barn efterfølgende holder fri i hverdagen.

 

 

Sygdom – medicin - allergi

 

Når dit barn er sygt, skal du altid give os besked, så vi er orienteret om eventuelle børnesygdomme og kan give de øvrige forældre besked herom.

Hvis dit barn bliver sygt i daginstitutionen, får feber eller på anden måde har det dårligt eller er så sløj, så kontakter vi dig og beder dig om at hente dit barn hurtigst muligt. Syge børn må ikke være i institutionen. Både af hensyn til barnet selv og de andre børn. Barnet kan smitte de andre. Dette gælder alle børnesygdomme, infektionssygdomme, ørebetændelse der flyder, øjenbetændelse, smitsom diarre etc.

Det første halve til hele år, kan dit barn blive en hel del syg. Det skyldes tildels, at barnets immunforsvar endnu ikke er helt udbygget og at dit barn skal vænne sig til den nye bakteriekultur, der er i en institution. Vi ved, at det kan være svært for dig endnu engang at skulle forlade dit arbejde for at hente dit syge barn hjem. Men vi kan i vuggestuen ikke give dit barn den påkrævede omsorg, og desuden er du den bedste, når man er lille og syg.

Det er vigtigt, at du altid ajourfører jeres telefonnumre ved evt. flytning eller nyt arbejde.

Vi anbefaler, at dit barn har en feberfri dag, inden I kommer i institutionen igen.

Vi må ikke give dit barn medicin, med mindre det er en kronisk lidelse.

Ved fødevareallergi skal vuggestuen have en lægeerklæring.

I alle punkterne henholder vi os til embedslægens og sundhedsstyrelsens retningslinier.     

 

De tre hyppigste sygdomme er:

·         Øjenbetændelse – dit barn må komme igen, når det er i behandling og der ikke flyder puds ud af øjnene længere, så vi gentagende gange må tørre det.

·         Tynd mave/diarré  - dit barn må komme igen, når der er en normal afføring.

·         Forkølelse – dit barn må komme igen, når det ikke er for forkølet og dets almentilstand er således, at det kan deltage i vuggestuens daglige liv.

                                                                    

Økologisk mad i børnehøjde

 

Johan laver økologisk mad til vuggestuen hver dag. Den dejlige madduft breder sig tidligt om morgenen i hele huset og vi glæder os allerede til middagsmaden.

I Den Grønne Kastanje begrænser vi brugen af sukker, i vuggestuedelen bruger vi kun sukker til at krydre maden med. Vi serverer dog honning til morgenmaden for børn over 1 år, og sukker i kager når vi holder fester.

 

Til slut

 

Vi glæder os til et godt og frugtbart samarbejde om dit barn.

 

Mange hilsner

 

Os i Den Grønne Kastanje

9. august 2010
Alle
Skrevet af Kim Larsen
Vi har fået oprettet en ny fane på hjemmesiden; Madplan fra Johan hvor I vil kunne se, hvad der er blevet serveret til frokost og eftermiddagsmad. God appetit og velkommen til en ny sæson  her efter ferien.

kim
6. august 2010
Alle
Skrevet af Mette Bøgevig
Der er billeder fra fredag formiddag i børnehaven, hvor børnene blev til en masse indianerbørn.
7. juni 2010
Alle
Skrevet af Kim Larsen
Kære forælder

Vi har lagt vores stamkort ud på hjemmesiden. Det ligger under fanen Opslagstavle, og du skal scrolle helt ud til højre på siden, hvorfra du så kan printe siden ud.
7. juni 2010
Alle
Skrevet af kim Larsen

Stamkort

 

Barnets fornavn___________________________________

Barnets efternavn______________________________________________________

Cpr. Nummer__________________________________

 

Mor:

Navn________________________________________________________________

Adresse______________________________________________________________

Stilling_______________________________________________________________

Cpr. Nummer___________________________________

Civilstand______________________________________

Tlf. privat______________________________________

Tlf. arbejde_____________________________________

E - mail________________________________________

 

Far:

Navn________________________________________________________________

Adresse______________________________________________________________

Stilling_______________________________________________________________

Cpr. Nummer___________________________________

Civilstand______________________________________

Tlf. privat______________________________________

Tlf. arbejde_____________________________________

E - mail________________________________________

Når mor eller far ikke træffes kan vuggestuen kontakte:

_____________________________________________________________________

 

Barnet må også hentes af :

_____________________________________________________________________

 

Forældremyndighed: Mor:_____  Far:_____  Begge:_____

 

Barnet må om fornødent køre i bil: Nej_____  Ja_____

 

Må barnet fotograferes til pædagogisk formål:  Nej_____  Ja_____

 

Hvis ja, må fotografierne anvendes på vuggestuens hjemmeside der vil være kodet: Nej_____  Ja_____

 

Må barnet deltage i badning under pædagogisk opsyn:  Nej_____  Ja_____

 

Læge og tlf. nr._________________________________________________________

 

Livsvigtig medicin/behandling:___________________________________________

 

Allergi – særlige kosthensyn(lægeligtdokumenteret):_____________________________________________________________

 

Sundhedsplejerske og tlf. nr:______________________________________________________________________

 

Fødsel rettidigt:________________________________________________­­__________

 

Fødselsvægt/længde:____________________________________________________

 

Har dit barn haft:                                         Hvornår:

Skarlagensfeber__________________________________________________________

Mæslinger_______________________________________________________________

Skoldkopper_____________________________________________________________

Fåresyge________________________________________________________________

Røde hunde______________________________________________________________

Difteri___________________________________________________________________

 

Barnet er vaccineret imod:                          Hvornår:

Di.Te-Ki-Pol1+Hib 1________________________________________________________

Di.Te-Ki-Pol2+Hib 2________________________________________________________

Di.Te-Ki-Pol3+Hib 3________________________________________________________

Di-Te____________________________________________________________________

OPV1 (poliodråber)_________________________________________________________

OPV2 (poliodråber)_________________________________________________________

OPV3 (poliodråber)_________________________________________________________

MFR 1___________________________________________________________________

MFR 2___________________________________________________________________

 

Særlige bemærkninger vedr. barnet:_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Underskrift_______________________________________________________________

Gå til kommunens hjemmeside
Vis kort
Den Grønne Kastanje | Gammeltoftsgade 17, Pavilionen | 1355 Kbh K  | 33120336  | zn3w@buf.kk.dk
Gør denne side til din startside